Lerchenborg

Den nuværende hovedbygning er opført 1743-1753 af general Christian Lerche som stamhus for den lensgrevelige slægt Lerche-Lerchenborg. Det var administrativt centrum for Grevskabet Lerchenborg. Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken er anlagt strengt symmetrisk efter barokkens krav og udgør en gennemført arkitektonisk helhed. Billedet til venstre viser forsiden af slottet. På bagsiden er der flere fløje.


Østrupgård / Lerchenborg
1300-1658	Lerchenborg, der oprindeligt hed Østrupgård, ligger i nærheden af Kalundborg. Godset var en del af det omfattende krongods under Kalundborg len.
1658-1680	Storkøbmanden Gabriel Marselis fik 14/8 1664 alt krongods i Kalundborg amt tilskødet som afdrag på kronens store gæld til ham. Efter hans død 1673 deltes godset mellem sønnerne Frants og Johan.
1680-1703	Frants Marselis fik den vestlige del og Johan Marselis overtog den østlige. Frants Marselis solgte 1703 sin vestdel af det kalundborgske gods, den del, der omfattede landsbyen Østrup.
1703-1722	Østrupgård blev oprettet på halvdelen af dette gods af greve Carl Ahlefeldt af Langeland 1704. Landsbyen Østrup (8 gårde) nedlagdes (79 tdr. hartkorn). Den øgedes med anden jord, så den blev på 111 tdr. hartkorn. Efter Ahlefeldts død 1722 udlagdes Østrupgård sammen med Kalundborg Ladegård og Astrup.
1722-1724	Det var enken Ulrikke Amalie Danneskiold-Laurvig, der sad på godserne til sin død 1724.
1724-1729	Godset blev købt af den engelske købmand Christoffer Watkinson (død 1729).
1729-1742	Dennes arving John de Thornton afhændede godserne.
1742-1766	Godset blev købt 1742 af general Christian Lerche, der skabte et stort godskompleks i Nordvestsjælland med hovedgårdene det Kalundborg Ladegård (Kålund Kloster), Østrupgård, Birkendegård, Vesterbygård, Avnsøgård, Astrup og Davrup med i alt 4370 tdr. hartkorn ager og eng., 18 tdr. skovskyld, 50 tdr. melleskyld og 794 tdr. tiendehartkorn i alt 5273 tdr. 1755 oprettedes stamhuset Lerchenborg og Østrupgård ændrede navn til Lerchenborg 1754. Efter Christian Lerches død 1757 beholdt enken Amalie Magdalene Christiane Leiningen-Westerburg stamhuset, som hun 1766 overlod til Lerches næstsøskendebarns søn.
1766-1798	Denne fjerne slægtning var gehejmeråd Georg Flemming Lerche (død 1804).
1798-1852	Sønnen amtmand Christian Cornelius Lerche-Lerchenborg overtog godset, som han havde bestyret fra 1793. Han oprettede 1818 grevskabet Lerchenborg af Lerchenborg og Astrup. Efter hans død 1850 overtog ældste søns søn grevskabet.
1852-1885	Sønnesønnen Christian Albrecht Lerche afhændede de andre godser.
1885-1927	Hans søn Christian Cornelius Lubbi greve Lerche overtog grevskabet efter faderens død 1885. Ved Iensafløsningen 1923 afgaves Melbygård, en del af Svebøllegavn og ca. 100 ha af hovedgården til udstykning, og dernæst frasolgtes Avnsøgård, resten af Svebøllegavn og de store skove ved Jyderup. Der var altså ikke kun tale om tvungne konfiskeringer p.gr.a. lensafløsningen, men også om dårlig økonomi i det hele taget, som søgtes reddet.
1927-1928	Endelig solgtes 1927 resten af godset, 1660 ha, til skibsmægler J. Bruhn for 2,3 mill. kr. Så var økonomien måske reddet. Men godset var pist borte.
1928-1950	1928 købtes godset af hofjægermester P. A. Lund (død 1950) for 2,5 mill, kr., og dennes enke Marie Lund solgte 1952 Lerchenborg med Hedvigslyst og Forskoven, i alt 950 ha.
1952	Køber var Statens Jordlovsudvalg, som gav 4,2 mill, kr. for godset. Enken beholdt Mineslund, Asnæsgård og Vesterskoven (de to sidste overgik 1953 til datteren Sonja Lund). Jordlovsudvalget udstykkede 250 ha til husmandsbrug og frasolgte 28 ha til et nyt stort højspændingsværk (under Kyndbyværket).
1952-1970	Resterne solgtes til Christian Albrecht Frederik Lerche-Lerchenborg, en søn af den tidligere ejer, for 3,3 mill. kr.
1970-1985	Han efterfulgtes af sønnen Christian Alfred Vincents Lerche-Lerchenborg.
1985-	Næste ejer blev Christian Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg. Lerchenborg Gods er efter alle afpilningerne på 692 hektar.

Davrup var en større gård udskilt 1688 af det kalundborgske krongods, hvis første ejer var borgmester i Kalundborg Christen Christensen Damsbjerg. Den indgik grevskabet Lerchenborg.

Det samme gjorde Astrup, som 1688 var 2 gårde og 2 huse. Dette gods blev samlet af Wilhelm Gyldencrone, som arvede sin fars kalundborgske gods. Den blev 1724-1852 ladegård under Østrupgård, senere Lerchenborg. Da den blev udskilt fra grevskabet, var den stadig ejet af familien Lerche.

Hovedgården Birkendegård ejedes i middelalderenaf bispen og blev senere en del af det kalundborgske krongods. Det er noget af det gods, der indgik i grevskabet Lerchenborg.

Avnsøgård var krongods i Valdemars Jordebog.1667 blev det afhændet til oberstløjtnant Georg Müller. Den blev hovedgård 1725 og solgt til Lerchenborg 1750.

Kalundborg Ladegård (Kålund Kloster) blev 1742 en del af grevskabet Lerchenborg. Blev senere solgt fra og overtaget af familien Lawaetz, som på godsets jorder på Refsnæs oprettede Røsnæsgården.

Kaldred gård er oprettet 1789 af gehejmeråd Georg Flemming Lerche til Lerchenborg.

Jes Rus i Flintorp nævnes 1430. Flinterupgård er oprettet ved sammenlægning af 4 af Lerchenborgs gårde i sognet.

Smakkerupgård er dannet af 2 bondegårde i Smakkerup 1797 afgivet af Christian Cornelius Lerche til broderen oberstløjtnant Jacob Frederik Ferdinand Lerche. Hans enke solgte den 1843 til Carl Christian Cornelius Lerche, hvis søn ændrede gårdens navn til Lerchesminde.

Hovedbygningen er rejst 1743-1745. Bygherren var Chr. Lerche. Arkitekten er ukendt, men man regner med, at Eigtveds samtidige, men først senere realiserede udkast til Bregentved ligger til grund. Også mindelser om kongeslottet Hirschholm (Hørsholm) er tydelige. Lerchenborg er i det hele taget et af de danske herresæder, der mest ligner et kongeligt slot. Det store barokke anlæg omfatter en ydre slotsgård med stalde og avlsbygninger og en indre, snævrere gård ved den trefløjede hovedbygning, alle bygningsdele strengt aksefast grupperet. Den egentlige hovedbygning omfatter den østlige midterfløj i 2 stokværk og de lavere et stokværk høje sidefløje, der har korte udIøberfløje mod nord og syd.

Fra gården fører 2 indgangsdøre, symmetrisk anbragt med hensyn til hovedaksen, ind til korridorer og trapper. Grupperingen af stuerne er spejlvendt, så at rum svarer til rum på hver side af symmetriaksen. Haveanlægget skyldes Jean-Baptiste de Longueville og var oprindeligt i udpræget fransk stil, aksefast som hele det øvrige slotsanlæg. Store dele af parken er i 1800-tallet omlagt i engelsk stil, men parterrehaven har stadig den franske form.

Davrup var en større gård udskilt 1688 af det kalundborgske krongods, hvis første ejer var borgmester i Kalundborg Christen Christensen Damsbjerg. Den indgik grevskabet Lerchenborg.
Det samme gjorde Astrup, som 1688 var 2 gårde og 2 huse. Dette gods blev samlet af Wilhelm Gyldencrone, som arvede sin fars kalundborgske gods. Den blev 1724-1852 ladegård under Østrupgård, senere Lerchenborg. Da den blev udskilt fra grevskabet, var den stadig ejet af familien Lerche.
Hovedgården Birkendegård ejedes i middelalderenaf bispen og blev senere en del af det kalundborgske krongods. Det er noget af det gods, der indgik i grevskabet Lerchenborg.
Avnsøgård var krongods i Valdemars Jordebog.1667 blev det afhændet til oberstløjtnant Georg Müller. Den blev hovedgård 1725 og solgt til Lerchenborg 1750.
Kalundborg Ladegård (Kålund Kloster) blev 1742 en del af grevskabet Lerchenborg. Blev senere solgt fra og overtaget af familien Lawaetz, som på godsets jorder på Refsnæs oprettede Røsnæsgården.
Kaldred gård er oprettet 1789 af gehejmeråd Georg Flemming Lerche til Lerchenborg.
Jes Rus i Flintorp nævnes 1430. Flinterupgård er oprettet ved sammenlægning af 4 af Lerchenborgs gårde i sognet.
Smakkerupgård er dannet af 2 bondegårde i Smakkerup 1797 afgivet af Christian Cornelius Lerche til broderen oberstløjtnant Jacob Frederik Ferdinand Lerche. Hans enke solgte den 1843 til Carl Christian Cornelius Lerche, hvis søn ændrede gårdens navn til Lerchesminde.